Pift haven op med højbede

Er du så heldig at være indehaver af en have eller et udeareal, hvor du har mulighed for at pynte lidt og tilpasse det dine ønsker? Der findes næsten ikke noget mere befriende, end at få lov til at omrokere og plante i haven, for senere at kunne se, hvordan det gror lidt til og tingene vokser og blomstrer. Det er en kæmpe tilfredsstillelse for os med (ønsket om) grønne fingre.

Hvad enten du er mest til stedsegrønne buske eller pompøse sommerblomster, så har du utallige muligheder for valg af planter og for valg af måden at indrette din have på. Skal den være vild og mørk? Eller skal den være pæn og solrig? Valget er dit!

Skab smukke udeområder med højbede

En rigtig god og nem måde at skabe noget nyt i haven på er ved at lave forskellige blomsterbede. Du kan enten lave bede med en afskåret kant fra græsset, med et lille hegn imellem eller højbede. En kombination af forskellige typer bede vil helt sikkert skabe et spændende samspil, hvor øjet kan blive ved med at finde nye vinkler på de skønne blomster og planter.

Højbede er særligt praktiske, fordi det hele kommer lidt op i højden. Dermed er bedet klart afgrænset fra græsset og du skal samtidig ikke bukke dig så langt ned for at komme ned og luge ukrudt eller plukke blomster. Også som køkkenhave er højbede oplagte, da det er nemmere eksempelvis at grave kartofler op, hvis de er lidt oppe i højden.

Så du bør helt klart overveje et højbed, hvis du skal i gang med at friske haven op. Jo før du kommer i gang, jo bedre, fordi det er bedst hvis du har tid til at lade planterne gro lidt til og fæstne sig i jorden, inden det bliver koldt og efterår.