Fliserens

Effektiv fliserens: Sådan holder du din terrasse pæn

Er du indehaver af en terrasse, en flisesti eller andre former for fliser på dine have- og udearealer, så er du ganske sikkert klar over, at vinteren kan være hård ved disse overflader.

Sommeren over har du ikke fået renset dem, pludselig var det efterår, og inden du så dig om var det for sent at rense dem. Derfor var det også lettere at udskyde det til næste forår, og det er så nu. Så snart vi nærmer os plusgrader, og så snart du begynder at bevæge dig lidt ud i haven, så vil du med garanti kunne se et væld af algevækst og andet skidt, som har sat sig på dine fliser.

Det er ganske uundgåeligt, men det er trods alt stadig til irritation for mange, hvis ikke dine fliser er pæne og nydelige, men derimod grimme, grønne og slidte at se på. Spørgsmålet er derfor, hvordan man kommer dette til livs, hvordan man holder sin terrasse pæn, og hvordan du kommer i gang med det. Det kigger vi nærmere på her.

Hyr en professionel

Fliserens 2

Fliserens

Svaret er ikke endegyldigt. Det er ikke nødvendigvis nemmere, bedre eller mere effektivt at hente hjælp fra en professionel, men alt andet lige vil det kunne spare dig for nogle ressourcer, som du måske hellere vil bruge på noget andet og mere interessant eller hyggeligt. For der skal ikke herske nogen tvivl; får du hjælp af en professionel til at få dine fliser renset, så bliver det gjort med de rette midler, værktøjer og på effektiv vis. Dine fliser vil fremstå pæne og rene igen, men selvfølgelig vil det også være en smule dyrere, end hvis du gjorde arbejdet selv. Når det så er sagt, så er fordelene ved at hyre en professionel til din fliserens ikke til at tage fejl af.

Gør det selv: Skaf en højtryksrenser

Første skridt på vej mod en effektiv fliserens og et godt resultat er, at du finder dig en højtryksrenser. Hvis du ikke selv har en stående, så bør du finde et sted, hvor du kan låne den. For uden dette stykke værktøj kommer du ikke så langt. Algerne er ganske enkelt så fastgroede, at furerne er tilgroede, og mos er overalt.

Men en højtryksrenser vil du opleve, at dette er den hurtige og nemmeste vej mod rene fliser, som du selv kan klare. Du vil ligeledes sandsynligvis se, at en professionel også har en højtryksrenser med sig, om end det muligvis er i bedre kvalitet og med højere kapacitet. Sidste pointe ved at vælge en højtryksrenser er desuden, at det er den mest effektive måde at rense fliserne på uden at udsætte dem for noget, som de ikke kan holde til. Dermed udgør værktøjet ikke umiddelbart en fare for dine fliser.

Tilsæt brun sæbe eller algemiddel

Næste skridt efter en grundig højtryksrens er, at du tilsætter et middel til processen. Du kan bruge brun sæbe såvel som algemidler fra diverse havecentre; resultatet skulle gerne blive pænere fliser, som holder skidt og alger væk i længere tid end uden. Hvis du benytter dig af et algemiddel, så husk at spørge ind til mængder og brug, således at du ikke udsætter omkringliggende plante- og dyreliv for farer.

Afslut med fugesand

Sidste skridt er at feje fugesand i fugerne, således at diverse alger og grønne vækster får sværere ved at få fat igen. Det er en ganske fundamental form for prævention, som i øvrigt også får din terrasse til at tage sig endnu bedre ud. Ligeledes er det ganske effektivt, fordi du blokerer fugerne, hvor skidt og alger nemmest hober sig op.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *